logo

Mangfoldighed som ressource

Inklusion fokuserer på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin mangfoldighed skaber dynamik i samfundet. Vi ønsker et inkluderende samfund, der værdsætter mangfoldighed og åbner sig mod verden. Et fremtidsorienteret samfund skal inkludere for at udvikle mangfoldighedens muligheder.

Mangfoldighed er en værdi, som vi søger at konkretisere og gøre operationel. Udgangspunktet for Inklusion var i 2003 at stille spørgsmålet: ”Hvordan gøres mangfoldighed til en ressource i Danmark?” Siden har vi arbejdet med praktisk implementering af mangfoldighedsbegrebet via oplysning, netværk, rådgivning og formidling af gode praksisser – både i Danmark og Mellemøsten.

På denne side kan du læse mere om hvad vi laver, hvor og hvornår.

Nyheder

www.inklusion.dk now in English!

Inklusion (Inclusion) is now also available in English. We appreciate the global input to our projects and the web site!

Mangfoldighed som ressource i Cairo

’Living Together - CAIRO’ har til formål at nedbryde barrierer mellem flygtninge og egyptere. Gennem undervisning og kapacitetsopbygning af lokale NGOer søger projektet at kvalificere indsatsen for en bedre sammenhængskraft i det egyptiske samfund. Samtidig sætter projektet mangfoldighed som ressource på den egyptiske dagsorden og implementerer en række offentlige events, workshops etc. i løbet af 2008.

Læs mere her.

Kontakt jakob@inklusion.dk for mere info etc.

Brain Drain, Inklusion og Udvikling

Onsdag d. 10. oktober 2007 var Jakob I. Myschetzky/Inklusion gæstetaler ved et seminar på Det Amerikanske Universitet i Cairo (AUC). På baggrund af sit speciale, Migrating Minds – highly skilled Egyptians in the process of development – talte han om muligheder for udvikling i den arabiske verden, forbundet med Vestens og EU's stigende appetit for udenlandske hjerner, herunder strategien: Danmark – et godt sted at arbejde.

Jakob I. Myschetzky er ansat som Research Fellow ved Forced Migration and Refugee Studies, AUC, hvor han fortsat researcher i brain drain og udvikling.

Læs invitationen til seminaret her.

Læs specialet Migrating Minds her (pdf).

Inklusion møder The Arab Thought Forum (ATF)

ATF er en uafhængig NGO, der siden 1981 har arbejdet for samarbejde og udvikling i den arabiske verden og internationalt. ATF har hovedsæde i Amman, Jordan og er initieret af H.R.H. Prins Hassan med en bred bestyrelse af arabiske intellektuelle. Ved et møde den 30. oktober 2007 i Amman talte Inklusion og ATF om videndeling, netværkssamarbejde og fremtidige projekter. Mere information vil følge her på siden.

Læs mere om Arab Thought Forum på www.atf.org.jo

                            Dansk | English